Det flg er noen korthistorier som er diktert fra andre siden - astralplanet – til

C.W.LEADBEATER allerede i 1912!-  gjennom boken

"INVISIBLE HELPERS" (3.utg.1912)

 eller som på dansk het

USYNLIGE HJÆLPERE

utdrag 3

og utgitt på teosofisk forlag -84. isbn87-88501-04-3

 (merk-bilder i alt dette er ikke hentet fra boken)

mange av ufo-nærkontaktene er det samme - materialisasjoner fra 4./5.dim - det som martinus kaller DET RIKTIGE MENNESKERIKET, dvs der nestekjærligheten er selve grunnlaget

hele ALTET er forbundet via bevissthet - alt LEVER- men hvert nivå eller utviklingsspiral kan ikke fattes dagsbevisst  av underliggende vesener i lavere trinn, før enn man har nådd KOSMISK BEVISSTHET - et stadium som ALLE når på et tidspunkt i hver spiral, når man lever i ABSOLUTT HARMONI og samklang med alle andre, og der kjærligheten og innsikten er nærmest fullkommen.

klikk på bildet over- som er et ref.fra en materialisering i et gruppemøte

 

 fra

Kapitel 9

 MATERIELISATION OG TILBAGEVIRKNING

 Når studerende bliver stillet overfor en beretning som den foregende, spørger de ofte, om den usynlige hjelper er i fuldstendig sikkerhed under sådanne dødsensfarlige forhold - om for eksempel den dreng, der blev materialiseret for at redde en anden ud af et brendende hus, ikke selv til en vis grad var i fare, og om hans fysiske legeme ikke ved tilbagevirkning ville have taget skade på en eller anden måde, hvis hans materialiserede form var gået igennem flammerne eller var styrtet ned fra den hejtliggende afsats, ad hvilken han så ubekymret havde gået. Da vi ved, at der i mange tilfelde er så når en forbindelse mellem en materialiseret form og et fysisk legeme, at den ferstnevnte kan virke tilbage på det sidste, kunne det så ikke vere sket i dette tilfelde?

 Nu er tilbagevirkning et overordentlig vanskeligt emne, som det er svert at komme til forståelse af, og vi er endnu langtfra i stand til at give en fyldestgerende forkiaring på dette hejst ejendommelige fenomen. For at forstå det fuldt ud er det sandsynligvis nedvendigt at have kendskab til lovene om sympatetisk vibration på mere end et plan; men erfaringsmessigt kender vi dog nogle af de forhold, hvorunder en sådan tilbagevirkning kan finde sted, og andre, hvor det er helt udelukket, og jeg tror, at vi roligt kan sige, at det er noget, som absolut ikke kunne forekomme i dette tilfelde.

 For at forstå, hvorfor det forholder sig således, må man allerførst huske, at der findes mindst tre klart adskilte former for materialisation - noget, som enhver, der har et mere indgående kendskab til spiritisme, vil være klar over. Jeg skal ikke har komme ind på en redegerelse for, hvordan man frembringer disse tre materialisationsformer, men blot nevne det ubestridelige faktum, at de eksisterer.

1. Der er den form for materialisation, der er følelig, men ikke synlig for den almindelige synseene. Til denne form hører de usynlige hender, der så ofte griber en i armen eller berører ens ansigt under en seance, og som undertiden berører fysiske genstande gennem luften eller fremkalder bankelyde fra et bord, selv om de to sidstnevnte fenomener let kan frembringes uden en materialiseret hånd.

2. Så er der den form for materialisation, der er synlig, men ikke følelig - den åndeskikkelse, man kan føre en hånd igennem, som om det var den tomme luft. I nogle tilfelde er denne form umiskendeligt tåget og uhåndgribelig; men i andre ser den så fuldkommen normal ud, at man aldrig er i tvivl om dens materielle natur, før en eller anden prøver på at røre ved den.

 3. endelig er der den fuldstendige materialisation, der er både synlig og følelig, og som ikke blot har den ydre lighed med ens afdøde ven, men trykker ens hånd hjerteligt på den måde, man kender så godt.

Selv om man har en del vidnesbyrd om, at der under visse omstendigheder kan finde tilbagevirkning sted i forbindelse med denne tredje materialisationsform, er det på ingen måde sikkert, at det kan forekomme, når det drejer sig om den første eller den anden. Hvad drengehjelperen angår, er det sandsynligt, at der ikke har veret tale om den tredje type, da man altid gjør sig den største umage for ikke at bruge mere kraft end absolut nødvendigt for at opnå det forønskede resultat, og det siger sig selv, at der skal mindre energi til at frembringe de mere partielle materialisationsformer, som vi har kaldt den første og den anden form. Det er sandsynligt, at det kun har veret den arm, hvormed drengen holdt fast på sin lille kammerat, der har været materiel at føle på, og at resten af hans krop ville have vist sig at være langt mindre håndgribelig, hvis man havde prøvet på at føle på den, selv om den så ganske naturlig ud.

 Bortset fra denne mulighed er der et andet forhold, man må tage i betragtnlng. Når det drejer sig om en fuldstendig materialisation, hvad enten vedkommende er levende eller død, skal der samles fysisk stof af en eller anden art sammen til formålet. Ved en spiritistisk seance skaffes dette stof i stor udstrekning ved at trække på mediets æteriske genpart, ja undertiden endog på hans fysiske legeme, da man har set tilfælde, hvor hans vægt bevisligt gik meget betydeligt ned under manifestationer af den art.

 Når der er et brugbart medium ved hånden, anvender de væsener, som leder seancen, denne metode af den simple grund, at det er langt den nemmeste måde til frembringelse af en materialisation, og følgen er, at der skabes en meget nær forbindelse mellem mediet og det materialiserede legeme, så at det fenomen, som vi - skønt vi kun har en meget mangelfuld forståelse af det - kalder tilbagevirkning, her forekommer i sin tydeligste form. Hvis man for eksempel gnider det materialiserede legemes hender med kridt, vil man bagefter finde kridt på mediets hender, selv om han hele tiden har været låst forsvarligt inde i et kabinet under forhold, der absolut udelukker ennver mistanke om bedrageri. Hvis man tilføjer den materialiserede form en skade af en eller anden art, vil man finde en nøjagtig reproduktion af denne skade på den tilsvarende del af mediets krop, og man vil undertiden opdage, at mad, som ånde-skikkelsen har indtaget, er passeret ind i mediets legeme. Det er i hvert fald sket i et enkelt tilfelde, som jeg selv har kendskab til.

 Forholdene var imidlertid helt anderledes i det  tilfelde, vi har beskrevet. Cyril var tusinder af miles borte fra sit sovende fysiske legeme, og det ville derfor have været ganske umuligt for hans ven at hente eterisk stof fra det, og desuden ville de regler,  i henhold til hvilke alle de store Visdomsmestres elever udfører deres arbejde med at hjelpe mennesker, absolut have hindret ham i, hvor edelt hans formål så end måtte være, at udsætte en andens legeme for en sådan belastning. Det ville også have veret ganske unødvendigt, for når en materialisation synes at være ønskelig, benytter hjelperne sig altid af en langt mindre farlig metode, som består i en fortetning fra den omgivende eter eller endog fra den fysiske luft af det kvantum stof, der er brug for. Det er en fremgangsmåde, som gennemsnittet af de væsener, der manifesterer sig ved en seance, er ganske ude af stand til at benytte; men for den, der studerer okkult kemi, frembyder den ingen vanskeligheder.

 Man bør legge merke til forskellen på de resultater, der opnås. Når et medium er involveret, har vi en materialiseret form, som står i den nermest tenkelige forbindelse med hans fysiske legeme, da den er dannet af selve dettes substans og derfor i stand til at frembringe alle tilbagevirkningsfenomenerne  For hjelperens vedkommende har vi virkelig en nøjagtig genpart af det fysiske legeme; men den er dannet ved en mental anstrengelse af stof, der ikke har nogen som helst forbindelse med dette legeme, og den ville lige så lidt som en almindelig marmorstatue af ham kunne virke tilbage på det.

Derfor nærede drengehjelperen ingen frygt for at gå igennem flammerne eller for at styrte ned fra den højtliggende afsats under vinduerne, og derfor kunne et andet materialiseret medlem af hjelpernes skare ved en anden lejlighed gå ned med et synkende skib (se p. 53) uden at det medførte uheldige følger for det fysiske legeme.

I begge de eksempler på drengen Cyrils arbejde, som vi har anført i det foregående, vil man have bemerket, at han ikke selv kunne materialisere sig, men måtte have en eldre ven til at gøre det. Der er en anden af hans oplevelser, som det er umagen verd at fortelle, da vi der har et tilfelde, hvor han i kraft af inderlig medfelelse og stor viljekraft virkelig var i stand til at gøre sig synlig - et tilfelde der i nogen grad ligner det allerede omtalte med moderen, hvis kerlighed på en eller anden måde giorde det muligt for hende at vise sig for sine børn for at frelse deres liv.

Neste

Utg side